Velplejede øjenbryn kan pynte fantastisk meget på et ansigt. Ligeledes kan mislykkede øjenbryn have en utrolig negativ effekt. Smukke og velplejede øjenbryn opretholder en vis balance og harmoni i ansigtet, og man kan i høj grad præge sit look alt efter, om man vælger den smalle eller brede form. Øjenbryn kan fås i flere forskellige afskygniner. Nogle er udstyret med et par, der sidder snorlige, mens andre jævnligt skal have fat i pincetten og rette dem. Der er rigtig mange kvinder der får deres øjenbryn vokset eller plukket af en proffesionel. Men hvis du er en der helst selv vil gøre det, så er der nogle gode råd her
Velplukkede øjenbryn.
Det er bedst at plukke sine øjenbryn dagen før du skal noget vigtigt, da de områder man plukker har en tendens til at blive røde. Men hvis du alligevel gør det lige før du skal noget, og at du gerne vil have det røde væk, så tag nogle isterninger, eller andre kolde ting fra fryseren og hold det på der hvor du er rød.
1. Invester i en god pincet der er beregnet til at plukke øjenbryn. Det vil formindske den forfærdelige smerte, der ofte hører til øjenbrynsplukning.
2. Det er vigtigt at du kun plukker hårene under brynet, Det er der konturerne i brynet lægges og ikke ovenover.
3. Pluk et hår ad gangen og pluk i hårenes retning.
4. Fjern alle hår der gror forkert og hår der ødelægger brynets form.
5. Mellemrummet mellem dine øjenbryn skal være lig med eller lidt bredere end dine øjne.
6. Brynet skal starte lige over næsebenet. Læg en eyeliner langs næsefløjen og marker det punkt hvor eyelineren møder dit øjenbryn. Der bør dit bryn starte. (se billedet, 1).
7. Brynets bue finder du ved at lægge eyelineren ved næsen, og lader den passere skråt henover ydersiden af den farvede del af dit øje (iris). Der hvor eyelineren rammer brynet, bør buen i brynet ligge. (se billedet, 2).
8. Brynet bør ikke gå for langt ud i siden, da det vil trække øjet nedad og få dig til at se ked ud af det. Derfor placerer du eyelineren ved næsefløjen og trækker en linie skråt derfra og ud til den yderste kant af dit øje. brynet må ikke gå længere end dertil. (se billedet, 3).
9. HUSK at stoppe op hver gang du har plukket et par hår, fjern dig en smule fra spejlet, for at se om det du laver ser pænt ud i størrer perspektiv.
10. Køb evt. en géle til øjenbrynene for at holde dem på plads hele dagen.
Kommentarer
Skjul kommentarer