Stinker du som et helt parfumeri, eller har du for anden uge i træk glemt at barbere benene, synes mændene omkring dig sikkert ikke at du er særligt tiltrækkende. Vi kvinder kan meget let udpege, alle de fejl mænd begår, når det kommer til pleje af dem selv. Men måske har vi heller ikke selv styr på det hele hver gang.
6 Skønhedsfejl som mænd hader!
Parfume-Overload. Det kan godt være, at du mener, at hele verden skal kende din yndlingsparfume. Men her gælder bestemt ikke, at ’jo mere, jo bedre’. Din duft skal ikke overdøve alt andet og give folk omkring dig hovedpine og en smag i munden af parfume. Så hold igen. Maksimalt tre spray på kroppen med eau de parfume og fire med eau de toilette.
Tykt lag foundation. Skal din foundation både dække bumser, røde karsprængninger og pigmentpletter, hvorfor du smører på i rigt mål? Det er ulækkert, synes mændene. Brug en foundation, der passer til din hudfarve og hudtilstand, og vælg andre løsninger til at fjerne dine uregelmæssigheder med, hvis et enkelt lag foundation ikke er nok.
Sjusket barbering. Har du glemt hår forskellige steder, eller har du helt glemt at barbere dig? Lige meget hvad er det i hvert fald ikke noget, mænd tænder på. Sørg for at barbere dig grundigt med jævne mellemrum, så du undgår at kradse nogen med dine stubbe.
Gule tænder. Husk lige tandbørsten! Ingen har lyst til at kysse et tandsæt, der ikke er blevet rengjort, og derfor har masser af belægning og tandsten.
Kraftigt læbestift. Måske ønsker du at bære en kraftig rød læbestift for at fuldende dit look. Men du skal vide, at det langt fra er mændenes favorit, ikke mindst fordi læbestift har det med at smitte af, når I kysser. Det samme gælder klistrende lipgloss, som mænd bestemt heller ikke synes, er sjovt at få overført.
Orage teint. Har du fået smurt lige rigeligt med selvbruner på, så din glød er blevet orange? Det er bestemt ikke et hit hos mændene, så hold lidt igen med farven. Det kan nemlig være rigtig flot med et enkelt lag eller to, så du ikke har kridhvide ben i den lille sorte kjole.
Kommentarer
Skjul kommentarer