Sådan flytter du sammen med din kæreste.

Det er faktisk et kæmpe skridt at flytte sammen med ham, der får sommerfuglene til at blafre i maven. For med et slag bliver jeres forhold mere kompliceret, og I bliver bundet til hinanden på en hel ny måde. Inden i pakker ejendelene og indretter et 'vores hjem', er der rigtig mange ting der skal være på plads. Her er der nogle råd til hvordan du undgår at flyttekasse-sammenføringen bliver én lang kamp.


Før i flytter sammen:

-Tal om jeres forventninger. 

Inden i flytter sammen er det en god ide at tale om hvad jeres forventninger er. Først er det vigtigste at du, gør op med dig selv, hvorfor det er at du vil flytte sammen med ham. Er det bare fordi at du gerne vil prøve at bo med andre end dine forældre, eller dig selv, eller flytter i sammen, fordi du er overbevist om, at i skal giftes, have børn med hinanden og aldrig skilles? Alle grunde er helt okay. Efter at have vendt det, med dig selv, kan du være oprigtig med ham, så i bevæger jer ind i jeres fælles fremtid med afstemte forventninger. Det kan være en supersvær samtale, men det er lettere at tage diskussionen, inden i har købt en svinedyr lejlighed, det  vil spare jer for mange tårer senere hen! Selvølgelig er der chancer for, at i er vildt uenige om, hvad formålet med at flytte sammen er. Men hvis i ikke har de samme forventninger, er det måske en rigtig dårlig ide at flytte sammen. Måske er det bedre at vente og nyde det forhold, i har lige nu.

-Tal om pligterne. 

De praktiske ting er også en rigtig god ide, at få talt igennem inden i flytter. Tal om hvad jeres standard er og del pligterne mellem jer, så i hver især gør det, i er bedst til og bedst kan lide (eller hader mindst). Lav eventuelt en plan for, hvem der gør hvad. det behøver ikke at være milimeterdemokrati, men det er vigtigt at ingen af jer føler, at i sidder med ansvaret for en masse opgaver, mens den anden ikke laver noget som helst. Hvis i har klare regler, kan i spare jer selv for en masse skænderier.

- Tænk på pengene. 

Penge er ekstremt uromantisk og meget ømfindtligt. Men hvis i skal bo sammen, er der ingen vej udenom at tale om det, for penge er kilden til et hav af skænderier. Hvordan skal i opdele jeres økonomi, skal i have en fællesøkonomi (hvor i smider alt ind i puljen og deles om det hele), skal i have en del fælles (faste udgifter og mad) og noget hver for sig, elelr skal i have helt separat økonomi.? Oveni er der problemet med, hvordan i vil prioritere jeres penge, er du tilfreds med at leve af pasta og tomatsovs for at få råd til dyre designersko, mens din kæreste hellere vil have gourmeret-mad eller spare sammen til, at i kan købe et hus på længere sigt? prioriterer i ferier, byture, eller en dyr hobby? Lav et budget, og tag en snak om jeres økonomiske fremtid.

-Hvordan skal i indrette jer. 

Er du til nips og hvide pyntepuder, mens din kæreste er til chrom og læder? Eller har han bare et hæsligt yndlingsmøbel eller nogle 'i dine øjne' skøre indretningsideer? Det er absolut ikke givet, at I er enige om, hvordan I skal bo, bare fordi I er forelskede, så tag lige diskussionen, inden I har opsagt jeres respektive lejekontrakter! I er nødt til begge at gå på kompromis, hvis I skal føle jer hjemme i jeres nye hjem.

Efter i er flyttet:

- Lad ham være sig selv.

Vi kvinder, begår ofte den fejl, at de forsøger at ændre deres mand, og prøver at programmere vores kærester til at gøre tingene på VORES måde. Hvis du er en af de kvinder der gør det, så STOP OP NU! Resultatet af alt hakkeriet er nemlig ikke, at han lærer at vaske gulvet på din måde, eller husker sin mors fødselsdag, istedet bliver han indebrændt og sur. Respekter at han er et voksent menneske, der godt kan tænke og klarer sig selv. I kan istedet aftale, at i hver især gør de ting, som i er gode til i hjemmet. Verden går jo ikke under af at han ikke gør tingene på din måde. Og husk, at du blev forelsket i ham, fordi han var lige netop den, han var.

- Tal om uenighederne. 

Selvom i har snakket alskens tænkelige scenarier igennem, inden i flyttede sammen, opstår der helt sikkert nye udfordringer og problemer, når i er flyttet sammen, og så er det vigtigt, at i kan tale sammen om det. Hvis du (eller han) går og brænder inde med frustrationer, hober det ig op, og på sigt kan det koste jer selværdet, respekten for den anden og forholdet. Så tal endelig sammen, når problemerne melder sig, og lyt til ham, hvis det er ham, der har noget at sige.

- Hav tid til dig selv.

Selvom i bor sammen, betyder det ikke, at i nødvendigvis skal være samen hele tiden. Brug tid på dine venner, familie og dine interesser, og lad ham gøre det samme. Det gør jer begge til gladere mennesker, og så holder det gnisten ved lige, at i får lov til at savne hinanden lidt, og at i oplever nogle ting hver for sig.

-Hav tid til hinanden. 

Det er selvfølgelig vigtigt at i bruger tid hver for sig, men pas på at i ikke komme til at bruge fór lidt tid sammen. Til sidst ses i måske kun, når i kommer hjem efter en lang dag med arbejde, venner og sport. Og så kan forholdet hurtigt komme til at gå ud på, at i sidder som to bløddyr i sofaen og halvsover foran fjernsynet. Det er selvfølgelig okay at være trætte og ugidelige sammen, men ikke hele tiden. Sørg for at lave aftaler om, at i for eksempel én gang i ugen holder 'kæresteaften', hvor i skiftes til at arrangere noget. Det behøver ikke at være helt vildt fancy. Det kan være alt muligt, lige fra at gå en lang aftentur, lave lækker mad sammen eller spille ludo en hel aften, hvis det er dét, i syntes er hyggeligt. Det vigtigste er, at i er samen og har opmærksomheden rettet mod hinanden og ikke flimmerkassen. Du er hans base, og han er din. Hvis én af jer er nedtrykt eller ked af det, er det vigtigt, at i er villige til at strække jer langt i jeres planlægning for at være der for hinanden i svære perioder.

-Nyd det. 

Husk det nu! Trods de udfordringer, der måtte være, er du verdens heldigste kvinde, for du bor med verdens skønneste mand! Og er det ikke rart, at I kan vågne op ved siden af hinanden i jeres fælles hjem hver morgen? 

0 kommentar(er)

Kommentarer

Skjul kommentarer